Vi er en softwarevirksomhed i Aarhus; etableret i 2013 med et mål at skabe et enkelt, fleksibelt, mobilt og prisvenligt IT-system til planlægning, styring og dokumentation af produktionen i små- og mellemstore virksomheder. Det er ikke en banal opgave, men vi gør alt, hvad vi kan for at skabe værdi for vores kunder. Vores software er håndlavet af os selv her i Danmark. Vi har derfor styr på kvaliteten og funktionaliteten - helt ned til mindste detalje.
Vores kerneværdi
Historie
Tracelink udspringer af et projekt finansieret af Industriens Fond i 2013. Udgangspunktet var mobil håndtering af materialesporbarhed i stålindustrien i henhold til EN 1090.
- I 2014 fik Tracelink økonomisk støtte fra innovationsmiljøet Borean, som i den forbindelse købte sig ind i virksomheden. Udover materialesporbarhed byggede vi som noget af det første tidsregistrering, kvalitetsstyring og integration til e-conomic ind i systemet.
- I foråret 2016 solgte Borean sine anparter i virksomheden. Samme år udviklede vi integration til Forsi - forsikringsselskabernes skadesopgørelsessystem - og lancerede en brancheløsning til automalere. Den løsning er siden blevet udvidet til også at dække pladeværksteder.
- I 2017 introducerede vi lagerstyring med batch, samt muligheden for at arbejde med styklister knyttet til produktionen. Dette element af produktionsplanlægning fik efterfølgende tilføjet ruteplanlægning.
- I 2019 lancerede vi indkøbsfunktionalitet som en del af lagerstyringen.
- I 2021 udviklede vi et CRM-modul til understøttelse af salgsprocesserne, der leder frem til produktionen.
- I 2023 udvidede vi vores stålløsning med håndtering af DS 1140.
- I 2024 introducerede vi servicehistorik på maskiner og anlæg.
- I 2025 lancerede vi Landed Cost som en tilføjelse til indkøbsmodulet.
- Undervejs i udviklingen af Tracelink, har vi implementeret et utal mindre forbedringer og nye funktioner på opfordring fra vores kunder, som i høj grad har fungeret som vigtige udviklingspartnere.
- I dag er vores produkt et alsidigt mobilt softwaresystem til planlægning, styring og dokumentation af produktion, montage og service - et ERP-light til små og mellemstore virksomheder.
Team & Lokation
Tracelink er ejet af de to stiftere Peter Dreyer og Claus Bo Nielsen.
Vores organisation, som i dag består af 10+ medarbejdere med stærke kompetencer inden for udvikling, implementering, kundesupport og kommunikation, holder til i Aarhus i lokaler på Brunbjergvej i Risskov.