Kontrolpanel
Tracelinks kontrolpanel er et overbliksværktøj, som giver dig et realtids overblik over de vigtigste parametre i din forretning. Alt fra ordreflow og arbejdsopgaver til tidsregistrerende medarbejdere og virksomhedens overordnede produktivitet kan visualiseres på kontrolpanelet.
Der er mange måder at sætte kontrolpanelet op, og vores kunder bruger da også panelet på vidt forskellige måder. Dét fik vi bekræftet, da vi arrangerede en konkurrence, der skulle udpege “det bedste kontrolpanel” sat op i Tracelink blandt vores kunder. [Link til konkurrence på LinkedIn]
Nogle af vores kunder bruger at sætte kontrolpanelet op på en storskærm i en produktionshal, hvor alle medarbejdere kan se en oversigt over virksomhedens ordrer eller arbejdsopgaver. Andre steder bruges det af en administrator til at overvåge virksomhedens produktivitet. Ja, kontrolpanelet kan da også bruges til at tidsstyre arbejdsopgaverne for en maskine. Det er helt op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvor det er vigtigt at kunne se nøgleinformationer, og hvordan det kan give værdi for dem; f.eks. om man ét sted vil skabe et ordreoverblik, der deles med medarbejderne og et andet sted gøre kontrolpanelet til en personlig liste af arbejdsopgaver. Valget er jeres.
Eksempler
For én type virksomhed kan lige dét, de har brug for, være et helt simpelt ordreoverblik, hvor man kan følge ordrerne i deres ordreflow. Det kan f.eks. se nogenlunde sådan her ud:
For andre kan panelet blive mere komplekst, da der ønskes overblik over flere parametre end blot ordrer, f.eks. tidsregistrerende medarbejdere eller en liste af indkøbsordrer. Måske noget ala det her:
En virksomhed, der benytter underordrer, vil formentligt også gerne kunne se, hvor langt underordren er nået i ordreflowet. Der vil man måske sætte det op sådan her:
Opsætning
Da kontrolpanelet sættes op på brugerniveau, er det helt op til den enkelte bruger at bestemme, hvordan de vil bruge kontrolpanelet, og hvordan de vil sætte det op. Kontrolpanelet er nemlig bygget op af rubrikker, som du selv kan vælge til og fra imellem, som det passer dig - og som det fremgår her, er der uendeligt mange kombinationsmuligheder.
For at indstille panelet, klikker du blot på + i venstre hjørne, og sætter flueben ud fra de rubrikker, du gerne vil se. Fortryder du en rubrik, kan du altid fjerne den igen.
Rubrikkerne kan justeres i størrelse og placering. Er du ikke tilfreds med den måde, rubrikkerne er placeret, kan du flytte dem ved at klikke på den øverste bjælke med musen og trække hele blokken derhen, hvor du vil have den.
Holder du musen over en ordre, får du vist et lille udsnit med flere detaljer om ordren.
Vil du arbejde på ordren fra produktionshallen, kan du åbne ordren via kontrolpanelet ved at klikke på den, hvorefter du får en genvej frem i form af en pop-op.
Har du endnu ikke sat dit kontrolpanel op, og har du fået blod på tanden, kan du følge denne YouTube guide til at sætte kontrolpanelet op:
Opsætning af kontrolpanel (YouTube)
August 2024