Anderledes forholder det sig med færdigvarernes klimaaftryk eller mere præcist deres CO₂-fodaftryk. De færreste virksomheder er i dag i stand til at beregne deres produktions CO₂-fodaftryk (eller CO₂-ækvivalent; CO₂e); de kender ikke råvarernes CO₂e og heller ikke aftrykket af deres eget produktionsapparat.

At gøre CO₂-aftrykket op er et ret komplekst regnestykke, hvor de forskellige kilder til aftrykket inddeles i 3 scopes:

Regnestykkets kompleksitet skræmmer nok en del virksomheder fra overhovedet at gå igang med en beregning, men det er ret sikkert, at vi indenfor kort tid vil blive mødt med krav om at lave regnestykket. Dels vil der komme krav fra myndighederne - knyttet til nye de, ambitiøse CO₂-afgifter, som statsminister Mette Frederiksen lancerede i sin 2022-nytårstale, dels vil flere og flere erhvervskunder stille krav om, at deres underleverandører kan redegøre for deres produkters CO₂-aftryk. Hvad angår de sidste, er vores samarbejdspartner BASF et godt eksempel med en meget klar politik på området.

I Tracelink arbejder vi lige nu på at gøre det enklere at lave klimaregnestykket. I mange tilfælde kan vi faktisk automatisk opsamle tal for virksomhedernes forbrug af el, vand og varme. Og i mange tilfælde kan vi også finde i hvert fald nogle gode estimater for forskellige råvarers CO₂e - pr. kg, liter, meter, kubikmeter m.m.

Med udgangspunkt i tallene er det muligt at beregne et aftryk. Ud fra ovenstående udsnit er det f.eks. nemt at se, at forbrug af ét kg aluminium giver et ca. dobbelt så stort aftryk som et forbrug af ét kg stål. På den måde kan vi ud fra et produkts stykliste og rute i produktionen beregne både produktets pris og produktets CO₂e. Så fremadrettet vil kostprisen på en vare i Tracelink bestå af et beløb på X kr. og et klimaaftryk på Y CO₂e.

Marts 2022